Copyright på Aalborg Universitet

Sociale medier

Værd at vide:

Når du uploader materiale til et socialt medie, så giver du mediet ret til at bruge, dele, distribuere og ændre det, du uploader. Mediet kan derfor bruge dit materiale i fx reklamesammenhænge eller sælge videre til 3. part og du giver andre rettigheder til dele og distribuere dine materialer.  

Afhængigt af mediet, kan du til en vis grad selv styre, hvor meget eller hvor lidt, der kan deles. Det vil fremgå af de brugerrettigheder, du accepterer, når du opretter din profil. 

Det er også disse brugerrettigheder, der har betydning for, hvad, hvor og hvordan, andre må dele dit materiale fra sociale medier. 
 

Deling af andres materiale fra sociale medier

Der er forskellige delingsmuligheder og rettigheder indenfor de forskellige medier og det er disse, der er afgørende for, hvordan du må dele og bruge andres materialer (tekst, billeder, video etc.). 

Man må kun dele materiale, der er uploadet lovligt og rettighedshaveren skal altid krediteres. 
 

Hvad er tilladt?

  • At dele via mediets share-funktion (Forskellige muligheder – afhænger af det enkelte medie) 
  • Tekst: 
    • Offentlige profiler/grupper: citere og parafrasere 
    • Private profiler/grupper: Citere og parafrasere med samtykke fra rettighedshaver 
  • Billeder: 
    • Offentlige profiler/grupper: Her gælder reglerne for deling af billeder 
    • Private profiler/grupper: Der skal indhentes samtykke fra rettighedshaver før brug. 
       

Hvad er ikke tilladt?

  • At dele ulovligt uploadet materiale 

Vær også opmærksom på GDPR i forbindelse med deling: Læs AAU’s side om persondata  

Spørgsmål om copyright?

Som studerende eller ansat ved AAU, har du mulighed for at stille spørgsmål om ophavsretslige emner til Aalborg Universitetsbiblioteks Copyright Team på copyright@aub.aau.dk
 

Spørg copyright Teamet

Denne side varetages og opdateres løbende af Copyright Teamet på Aalborg Universitetsbibliotek. Siden er sidst opdateret i december 2021. “Fotos: Colourbox.com”